TCF overholder ikke GDPR jf. belgisk datatilsyn

Det belgiske datatilsyn (APD) har i dag offentliggjort en afgørelse i sagen mod IAB Europes TCF-løsning, som de fleste større annoncebærende websites i Danmark og resten af EU-landene følger. Af afgørelsen fremgår det at:

  • APD anser IAB Europe som dataansvarlig for registrering af brugeres samtykker, indsigelser og præferencer via signaler, som er knyttet til en identificerbar bruger
  • IAB Europe overholder pt. ikke GDPR-krav til dataansvarlige og idømmes en bøde på EUR 250.000
  • Brug af Legitim Interesse skal fjernes fra alle TCF-formål
  • IAB Europe har 2 måneder til at foreslå nødvendige ændringer og herefter yderligere 4 måneder til at implementere disse
  • TCF kan fortsætte mens de påkrævede ændringer aftales nærmere og implementeres
  • Afgørelsen kan ankes

I en kommentar fra IAB Europe fremgår det, at man overvejer at anke afgørelsen men under alle omstændigheder vil samarbejde med APD om at finde en løsning inden for den fastsatte tidsfrist, der kan sikre TCFs fortsatte anvendelighed.