Hot topics fra Digital Advertising 2023

Torsdag d. 24/8 løb IAB Danmarks årlige konference af stablen i Pressen, JP/Politikens Hus, hvor masser skarpe talere fra ind- og udland gjorde tilhørerne klogere på alt, hvad der rør sig indenfor digital marketing.

De nyeste tal om annonceindustrien blev præsenteret. Der blev delt ud af indsigter og ny viden om bæredygtighed, datadreven forretning, tips til at nå sin målgruppe bedst muligt via digitale værktøjer og målemetoder og kunstig intelligens. Og så fik vi serveret de nyeste trends om Kina, som er verdens største digitale økonomi. 

Som prikken over i’et lancerede Dorthe Bjerregaard-Knudsen, JP/Politikens Hus, vores nye initiativ ‘Klimasamarbejde i mediebranchen’, hvor vi sammen med store aktører indenfor medie- og bureaubranchen er gået sammen om en fælles ambition om at skabe fælles regler for troværdig opgørelse af klimaaftryk i annoncering.