JP/Politikens Hus samler digitalt annoncesalg i en enhed

JP/Politikens Hus samler det digitale bureausalg i en salgsenhed på tværs af koncernen, oplyser JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.

Den nye enhed favner alle digitale kanaler fra traditionelt IO-salg til programmatisk salg og yder samtidig teknisk og programmatisk sparring til kunderne.

-Vores førende digitale position kombineret med intensivt fokus på at levere kvalitets inventory og brandsafe annoncemiljøer, gør koncernens samlede digitale platforme til et stærkt og trygt nationalt alternativ til Google og Facebook. Med vores nye organisering får vi endnu bedre muligheder for at indfri det store potentiale, der ligger her, siger Dorthe Bjerregaard-Knudsen, COO i JP/Politikens Hus.

Leder af afdelingen bliver Signe Skarequist, som hidtil har haft ansvaret for koncernens programmatiske salg. Hendes titel bliver Director of Digital Sales & Ad Tech i JP/Politikens Hus.

Parallelt med etableringen af den nye salgsenhed, samler Ekstra Bladet og Jyllands-Posten deres printsalg til mediebureauerne samt deres fælles salg til direkte annoncører i et fokuseret salgscenter under Jyllands-Posten.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *